Der er stor forskel på bilmodeller og mærker, og der er derfor også forskel på, hvornår din bil skal til service. Bilens alder og brugen af bilen spiller desuden også en stor rolle. Det betyder altså, at intervallet for, hvornår din bil skal til service, kan variere fra 5.000 kørte kilometer til helt op til 50.000 kørte kilometer. Det er dog mest almindeligt, at din bil skal til service mellem 10.000 og 30.000 kilometer.
Kører du ikke det antal kilometer, der er til rådighed i, hvad der kaldes serviceintervallet, så gælder årsintervallet. Men hvad betyder det så? Årsintervallet er hvert eller hvert andet år. Det betyder, at din bil altså skal til service hvert eller hvert andet år selvom, du ikke kører det antal kilometer, der er til rådighed i serviceintervallet – dette for at sikre at bilen er sikker.