Med privatleasing får du økonomisk tryghed. Du ved nemlig altid, hvad din bil koster dig om måneden. Du skal ikke bekymre dig om nedskrivning og restværdi på bilen, når du skal af med den igen på grund af et højt kilometertal. Derudover er det muligt at skifte bil oftere end ved traditionelt køb af bil. Du kan nemlig selv bestemme, hvor lang tid din leasingaftale skal strække sig over. Det mest normale er leasingaftaler med en varighed på mellem 12 og 36 måneder. Du kan derfor nemt skifte til ny bil, når din privatleasingaftale udløber. Det kan også sagtens lade sig gøre at aflevere bilen tilbage inden leasingaftalens udløb, du skal blot være opmærksom på, at der er et minimum antal måneder, som du skal lease bilen i.
Når du privatleaser, skal du betale en førstegangsydelse, som maksimalt må udgøre 30 % af bilens anskaffelsessum. Det betyder, at der er en mindre udskrivning, der går ud over den månedlige ydelse, når du skal erhverve dig din nye firehjulede ven.